Forårs-samling 2012 for Bulls

Endnu en skøn weekend sammen med klubbens unge Bulls er veloverstået. Det var 3 dejlige dage med masser af aktiviteter, god mad og samvær med gode klubkammerater.

IMG_4761.JPG

Smilende Bulls på træningslejr. Fanget af minifotograf;O) Mats Krüger

Det kan anbefales at klikke her for at se i billeder hvordan weekenden forløb!

Fredag startede med udlevering af den nye fede hættetrøje og derefter en blød og hyggelig løbetur mod Buresø, gennem Klokkekilde skov på 6 km. Efter et hurtigt bad stod programmet på yoga med instruktør Michael Sloth – en dejlig og opløftende oplevelse. Middagen stod på et solidt måltid med kraftig inspiration fra det italienske køkken. Til aftenkaffe/the og kage blev Årsplanen 2012 præsenteret og efterfølgende fik de unge Bulls der allerede har tilmeldt sig et DM-stævne- udleveret et par superfede konkurrencesko fra vores sponsor K-Swiss. Sengetiden blev overholdt så alle sov sødt før midnat:-)

Lørdag efter morgenmad kørte vi i biler mod Ølstykke svømmehal, hvor elitetriathleten Jacob Petersen-Bach fra K-Swiss’ sponsorteam stod klar med løbeprogram og efterfølgende et inspirerende svømmepas i bassinet. Senere på dagen efter en velfortjent frokost var vi så heldige, at en anden elitetriatlet fra team K-Swiss gjorde sin entré. Så nu fik vi en herlig times tid med Jacob og Emilie Koors Hoff, hvor de fortalte om dagligdagen med masser af logistik, træning og drømme. Sidst på eftermiddagen hoppede alle i cykeltøjet og med Emilie og Jacob som guider blev vi i 2 hold ledt en flot tur i solskin på Bregnerød-egnen. En stor tak til disse to forbilleder for vores unge Bulls for deres fantastisk oplæg og indsats med træningen!

IMG_4771.JPGAftenmåltidet blev efter planen weekendens gourmet-højdepunkt. Store dejlig oksebøffer, pølser og kalkunsteaks blev grillet og serveret med bagekartoffler og salat. Dette gjorde alle ekstra glade og mætte. Aftenhyggen med kaffe, the, frugt, chips og slik blev nydt i den store fællessofa, mens nogle gik til bålet og ristede skumfiduser og mariekiks.

Søndagen stod på morgenmad og oprydning før afgangen til orienteringsløb i Nyvang skov mellem Ganløse og Farum.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>