Årets Idrætsleder i Dansk Triathlon Forbund 2011 – Styregruppen GTC-Bulls

Jamen hvad sker der i GTC og Dansk Triathlon Forbund?

Diplom, gavekort og blomster fra Dansk Triathlon Forbund.

Lørdag d. 31. marts afholdte Dansk Triathlon Forbund deres årlige generalforsamling i Idrættens Hus i Brøndby. GTC havde sædvanen tro sendt Formand Steffen og Kasserer Jørgen som klubbens repræsentanter. Hvad ingen, udover bestyrelsen, vidste var, at allerede i januar måned havde de indstillet Styregruppen GTC-Bulls til prisen Årets Idrætsleder 2011. Som det gerne skulle fremgå af ovenstående billede, valgte Dtrif, at belønne den indsats, som vi havde lagt i klubbens unge i 2011, med diplom, blomster samt gavekort til Fabinsport pålydende kr. 4000. Vi er naturligvis meget stolte og beærede over titlen, men vi er ikke mindste glade og taknemmelige for den tillid vi møder i GTC’s bestyrelse som støtte til vores daglige ungdomsarbejde.

Prisen ser vi som et stort skulderklap fra klubben og forbundet og er supermotiverende her først på sæsonen;O)

Styregruppen GTC-Bulls

Dette indlæg blev udgivet i Møder, Ungdomsnyt. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *